Varmecheck på 6.000kr på vej til udsatte danskere – søg allerede i dag


Varmecheck på 6.000kr på vej til udsatte danskere – søg allerede i dag

16-03-2023
Varmecheck

Hvis din husstand ikke modtog en varme check i 2022, så læs mere her, da din hustand kan være berettiget til det i 2023, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Søg kun, hvis du mener, din husstand er berettiget til en varmecheck og endnu ikke har fået den udbetalt endnu.
  • Din husstand havde en varmekilde ifølge BBR d. 1. januar 2022, som er omfattet af loven.
  • Din husstands samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Vær opmærksom på, at hjemmeboende børn også tæller med i indkomsten for husstanden.

Den politiske aftale og tillægsaftalen om varmecheck supplerer en tidligere politisk aftale om en særlig pulje til at dække kommunernes merudgifter til personligt tillæg og rimeligt begrundede enkeltudgifter som følge af ekstraordinært høje varme- og elregninger til bl.a. pensionister.

Hvis du er blandt de cirka 420.000 husstande, der har en samlet indtægt under 650.000 kroner, og som opvarmer boligen med en af de opvarmningsformer, der har oplevet de største prisstigninger, kan du have ret til varmecheck – det har et flertal i folketinget nemlig besluttet.

Du kan fra nu af, og de næste 60 dage via https://varmecheck.dk/ ansøge om dine 6.000kr – her logger du ind med MitID hvorefter dine personlige oplysninger automatisk bliver indhentet.

Så såfremt du ikke tidligere har modtaget en varmecheck, og du opfylder betingelserne, så kan du nu ansøge om varmechecken. De 6.000kr er skattefri og modregner ikke i folkepensionen eller diverse tillægspensioner. Dette skyldes, at varmechecken ikke indrapporteres til Indkomstregistret.

Læs mere om varme checken her eller på https://varmecheck.dk/ for ansøgningsbetingelserne.

Ønsker du hjælp til at søge varmecheck eller har du spørgsmål i denne forbindelse, så kontakt Finansgruppen allerede i dag, eller alternativt læs mere her omkring hvad vi tilbyder af services.






    Udfyld venligst nedenstående formular, og vi vil vende tilbage indenfor 24 timer.